Hvem er vi
Vi hedder Jakob og Cecilia og vi har tilsammen fire skønne børn. Jakob er trommeslager og musikproducer og Cecilia er skyggecoach og spirituel vejleder.
Vi mødte hinanden i 2016 og takket været vores rejse til at kunne blive en fasttømret, sammenbragt familie, i kærlighed til hinanden, har vi fået en masse uvurderlige erfaringer, som dog ikke altid har været ønsket, fordi det har været svært – og stadig kan være det. Men jeg, Cecilia, har især meget brug for at livet giver mening, og det betyder, at vi er i stand til at bruge vores erfaringer til at vokse af, så man kan udvikle sig både individuelt og som et par, der holder sammen. Så de hårde erfaringer, kan bruges til at hjælpe både os selv og andre. Derfor har vi givet dette sted overskriften, “Fra Krig til Kærlighed”, fordi det passer oprigtigt til den rejse, det er essentielt at tage, for at kunne gå fra offer i livet, til at kunne sejre med kærligheden og alt det, der betyder allermest for en.
Jeg får hjælp fra min søde Jakob, hvis vi f.eks. laver pod-cast sammen, og derudover er han min trofaste støtte og min ven i livet. Derfor hedder siden også, med Cecilia og Jakob, for jeg kunne nok ikke gøre det her, uden ham.
Han giver mig ofte råmaterialet til, hvorfor jeg bliver nødt til at tænke og fundere over ting, jeg givetvis ellers ikke ville beskæftige mit hoved med – og det kan derfor være yderst stressfyldt for mig, indtil det falder på plads, og ikke altid på den måde, som jeg ønsker det. Men gudskelov for, at jeg ved noget omkring skygger og skam og hvordan man håndterer sine indre dæmoner og sit shit. For det bærer hele fundamentet for, at kunne have et sjovt, spændende, kærligt, autentisk og lidenskabeligt, ægteskab.
– Cecilia


