• Dit puslespil

    Jeg har et fantastisk klogt og vidende menneske, i mit liv. Hun er, som ingen andre, jeg nogensinde har mødt; hun er ekstrem empatisk, kær, smuk, sej og jeg kunne fortsætte med alle mulige positive tillægsord, der beskriver hende. Jeg faldt i kærlighed til hende, den dag, jeg mødte hende, som er takket være min dreng, der var så heldig, at gå i klasse med hende. De blev tætte venner, og i dag er hun også min og vores families, helt særlige ven.

    Hun er 13 år gammel – og jeg oplever større inspiration og lærdom i mine samtaler med hende, end med nogen andre, heller ikke voksne. Dette er en umådeholden kort introduktion af mit særlige venskab med hende, og som jeg kun lige ville give, fordi det var hende der for nyligt sagde til mig, at hun havde lyst til at lave et teaterstykke over mit liv. Fordi hun ikke forstår, hvordan jeg kan være det menneske, jeg er, og har kunnet klare så mange svære ting i mit liv, som hun dog kun har fået helt overordnede overskrifter på.