• Teenage-børn

    Vi har 2 stk herhjemme og endnu en, kan snart kalde sig selv for teenager. Jeg har altid haft glædet mig til, at jeg en dag skulle være mor til en teenager. Jeg respekterer dybt, dette menneskes transformation fra barn til voksen og den proces, som det går igennem.

    Jeg har aldrig forstået andre voksnes ikke positive-holdning til, at have en teenager. Som med så meget andet, har jeg også her undrende observeret mine omgivelsers syn på disse børn i deres vigtige transformation, som i mine øjne, absolut skal varetages med forsigtighed, omsorg og tungen lige i munden … Imens jeg lytter, lytter og lytter til dem, både med mine ører, med mine øjne og med min krop. Hvordan er deres indre balance, og hvad har de brug for, til at holde deres balance, så vidt muligt. Balancen for en teenager, er utrolig vigtig, mener jeg. At hjælpe mit barn med sin balance, afgør min sidste mulighed for, at sende mit barn ud på sin rette vej, i stedet for måske at fare vild i sit liv, hvilket sker for så mange børn, især når de bliver teenagere. Uden en sikkerhed for, om de nogensinde vender tilbage til sig selv igen.