Jeg har i de sidste 5-6 år, været på et feltstudie i alt, hvad der er ukærligt, manipulerende, ucharmerende og grimt, i mennesker – det har også lært mig en helt masse om de kvindelige og mandlige energier, relationer og hvad der er kærlighed og hvad der er manipulation, så det ligner, kærlighed – men absolut ikke er det.

Et af de essentielle ting for mig i den læringsproces, har været, at jeg skulle lære, at mærke mine grænser og slippe det ansvar, der ikke er mit, så det kunne ligge til de rette vedkommende. Men inden, jeg forstod det, blev jeg ved med at “invitere” smerten ind i mit liv på forskellig vis, og det føltes dybt ubehageligt, men jeg vidste ikke, at det handlede om mine grænser, fordi det samtidig var så kendt og vant for mig. Jeg var samtidig dybt angst for, hvad konsekvenserne ville være for mig og mine børn, hvis jeg slap ansvaret. Et meget typisk scenarie, der ofte bliver et problem for mange overansvarlige børn, når de bliver voksne.