Så er vi i luften!

• 

Velkommen til. Det her, er mit (Cecilia) første indlæg, på vores nye hjemmeside, og det er en ekstrem god følelse, at vi endelig er i gang med vores arbejde sammen. Jeg har faktisk ventet på at kunne gøre dette – selvom jeg ikke vidste, hvordan det så ud – fra kort tid før, jeg mødte Jakob. Så det har taget fire år, at nå hertil. Alt imens, jeg har tvivlet og tænkt, at det bare var vrøvl, og været dybt frustreret og haft lyst til, at opgive det hele. Det hører også med, at jeg aldrig har haft brudt mig synderligt om gruppearbejde, men har altid gerne villet være selvstændig og kunne tage mine egne beslutninger. Så da den stærke følelse og viden kom, om at jeg en dag skulle lave et sammenarbejde og firma med en kæreste, blev jeg faktisk lidt vred og provokeret, for det har jeg aldrig haft set som min drøm.

Men jeg kunne mærke, at det skulle jeg. Selvom jeg ingen kæreste havde og jeg var heller ikke sikker på, at jeg ville møde en, jeg ville være i et forhold med. Så det virkede ret underligt. Men det var blot et af de tegn, som jeg fik på, at jeg ville møde en speciel mand, som jeg skulle noget særligt med.

Det bliver sådan, at både Jakob og jeg, vil skrive vores egne indlæg om, hvad vi synes, vi gerne vil dele fra vores forhold, healing af traumer, og om at gå fra en gammel bevidsthed til en ny, heale den sårede maskuline energi med den feminine og leve i balance og helhed. Det er en ekstrem spændende rejse, og vi keder os aldrig i vores forhold. Men det er også som at gå på en knivsæg og holde tungen lige i munden – og kontakten til hjertet. Vi kan gå fra skilsmisse til forelskelse, alt afhængigt af, om vi gør vores arbejde. Men vi kan ikke undvære hinanden, så vi er tvunget til det her, og dermed kan vi også hjælpe andre, til at kunne gå ind i en ny tid og bevidsthed.

For at illustrere hverdagens magi, som vi kan opleve, når vi virkelig går ind i healingsarbejdet med hinanden, kan jeg dele bare to oplevelser, fra denne uge. Forleden sad vi på bænken nede på stranden og talte med hinanden. Det var lidt svært på daværende tidspunkt, men vi gjorde os umage for at lytte og være. Jeg fortæller noget følelsesmæssigt sårbart for mig, og pludselig mærker jeg vinden piske op bag os, og græs, sand og tang flyver op, imens en skypumpe tager sin bane lige præcis igennem, hvor vi sidder. Ingen andre på stranden oplevede det og hverken Jakob eller jeg, har haft set en skypumpe før. Men her sad vi i dens bane, og den forsvandt ud over vandet og opløstes lige derefter. Det kendetegnede meget nøjagtigt den følelse og energi, som vi kan have, når vi bliver trigget i vores traumer og blæser alt op, men bliver hver gang nødt til at finde healingen og roen med hinanden.

Næste dag, sidder vi i vores have, under æbletræet, og vi har haft taget nogle nye, afgørende skridt hen imod hinanden, i disse to dage. Pludselig flyver en duehøg og en solsort ind i midten af æbletræet, høgen på jagt efter solsorten, men den slipper væk, ind i buskadset. Det foregik et par meter fra os, i vores lave æbletræ og ingen af os, havde igen oplevet noget lignende. Men sådan er det også med vores forhold. Ligesom at vi oplever, at lyset kan blinke, når vi er særlig intense i vores samtaler.

Det er et forhold, hvor virkeligheden ofte overgår fantasien, siden vi mødtes den 20 maj, for snart fire år siden. Både på godt og på ondt – for ligeså fantastisk kærligheden kan opleves, lige så ondt gør det, at skulle mærke triggere, barndomstraumer og omskrive de skygge-overbevisninger, hvis funktion har skullet beskytte os igennem livet, fordi det ikke længere fungerer.

Vi kan gemme os i forhold, hvor vi aldrig rigtigt lærer hinanden at kende, men så oplever vi heller aldrig den sande kærlighed – hverken fra os selv eller fra den anden. Det er først, når vi er autentiske med os selv, og lader vores sårbarhed blive set, at vi kan skabe fundamentet for den ubetingede kærlighed.

Kh Cecilia