-
Vrede kan vise din mangel på grænser
Jeg har i de sidste 5-6 år, været på et feltstudie i alt, hvad der er ukærligt, manipulerende, ucharmerende og grimt, i mennesker – det har også lært mig en helt masse om de kvindelige og mandlige energier, relationer og hvad der er kærlighed og hvad der er manipulation, så det ligner, kærlighed – men absolut ikke er det.
Et af de essentielle ting for mig i den læringsproces, har været, at jeg skulle lære, at mærke mine grænser og slippe det ansvar, der ikke er mit, så det kunne ligge til de rette vedkommende. Men inden, jeg forstod det, blev jeg ved med at “invitere” smerten ind i mit liv på forskellig vis, og det føltes dybt ubehageligt, men jeg vidste ikke, at det handlede om mine grænser, fordi det samtidig var så kendt og vant for mig. Jeg var samtidig dybt angst for, hvad konsekvenserne ville være for mig og mine børn, hvis jeg slap ansvaret. Et meget typisk scenarie, der ofte bliver et problem for mange overansvarlige børn, når de bliver voksne.
-
Det vigtige spørgsmål
Cecilia, 2 år og med sin mor på højskole Jeg kan rigtig godt lide, at skille tingene ad og skabe klarhed. Det gælder især for kulturbaserede fordomme og overbevisninger, som ofte er rigide tankemønstre, opstået over mange generationer, som bliver overført, som værende endegyldige sandheder, der hjernevasker os som børn, i takt med at vi vokser op.
Der er jeg bare blevet født med en noget anden tilgang, så hver gang noget bliver “trukket” ned over hovedet på mig, så ringer mine indre alarmklokker og siger, “Er det nu også rigtigt og hvad mener jeg selv?”
Det er klart, at med sådan en tilgang til sin verden, så kommer man som barn, i sit møde med andre, nemt til at føle sig besværlig, på tværs, alene, mærkelig, dum – også selvom man holder de anderledes tanker for sig selv.
Vi dømmer hele tiden os selv i forhold til andre, når vi lever fra det sårede ego og skal finde en form for tryghed, ved at skabe en individualitet/personlighed. Så lyder det sådan her: “hvem er jeg, i forhold til dig? Når jeg tror, jeg ved, hvem du er, så ved jeg også, hvem jeg er. Og vigtigst for egoet; så ved jeg, hvem jeg gerne vil have, at du og jeg skal tro, jeg er. “
-
Du er ikke bare dig
Så blev det min, (Jakobs) tur til at skrive her på vores blog.
Jeg er super glad for, at vi endelig er “i luften”, og er kommet igang med det vi har gået og snakket om, efterhånden længe.
Det har uden tvivl været et stort skridt for mig personligt, at gå ud af min komfortzone, og også beskæftige mig med, og snakke om andet end trommer, pro tools og musikundervisning -men det føles godt, og er på en måde en slags kulmination, på en rejse der startede for knap 4 år siden, da jeg mødte Cecilia, og mit liv tog en drejning, væk fra skyklapper, junkfood og ubevidsthed, over til meget mere kærlighed, bevidsthed, og et nyt og større perspektiv på livet, som jeg ikke lige havde set komme, men som uden tvivl har været meningen, hele tiden.